SkatVi kan ikke hjælpe dig med at snyde i skat, men vi kan hjælpe dig med ikke at snyde dig selv! Det ses ofte, at en ny kunde får dækket en god portion af sin revisorregning det første år, blot fordi at han ikke kendte til alle de fradrag, som kunne opnåes. Det er jo et kendt faktum, at Danmark har et af verdens højeste skattetryk og vores motto er “vi skal betale vores skat, men ikke en krone mere”. Skattelovgivningen er meget omfattende og der hvor rigtig mange får brug for en revisor. Som kunde hos os står vi altid parat til at svare på dine spørgsmål om skat, og kender vi ikke lige svaret med det samme, så undersøger vi det. Men det er ikke kun hvilke fradrag, der kan opnåes, der gør skatteområdet vanskeligt, det er også at der findes flere kategorier af skat. |
For selskaber Selskaber betaler 25% i skat af det skattemæssige overskud, dette oplyser vi elektronisk til SKAT, når vi udarbejder årsrapporten. Som selskab kan man, med fordel, indbetale acontoskat inden den 20. marts eller den 20. november og afhængigt af, hvornår man indbetaler, vil der være en ganske stor rentefordel. Hvornår det skattemæssige overskud skal oplyses til SKAT afhænger af, hvornår selskabet slutter regnskabsår. For personer med enkeltmandsvirksomhed Hvis man har et enkeltmandsfirma afhænger skatten af ejerens private økonomi. Samtidig med at vi udarbejder årsrapporten, beregner vi også skatten og indberetter elektronisk, de nødvendige tal til SKAT. Da man som enkeltmandsvirksomhedsejer ikke automatisk betaler a-skat, skal man altid huske at det er ens eget ansvar at betale B-skat *) i løbet af året. Vi kan selvfølgelig være behjælpelige med at beregne, om du betaler nok, og få dig forskudsregistreret til det rigtige beløb. Det er en fordel at indbetale sin skat i løbet af indkomståret, eller senest i begyndelsen af det nye år, hvis man ikke vil betale renter. *) B-skat betales som regel i 10 rater pr. år - B-skatten dækker en acontoskat for din enkeltmandsvirksomhed.
Fristen for indberetningen af selvangivelsen er 1. juli. |





