Get the Flash Player to see this rotator.
Ledreborg Alle 130 i, 4000 Roskilde - Telefon: 4632 5632 - E-mail: revisor@merrevision.dk

Revision


For at omverden kan være sikre på at oplysningerne i dit selskabsregnskab er pålidelige skal regnskabet påtegnes af en godkendt revisor. Men faktisk findes der flere muligheder end blot en klassisk revision.

Revision betyder at vi afstemmer dit regnskab, tager stikprøver af dine bogførte bilag, overvejer om dine driftsmidler (biler, maskiner og lignende) er værdiansat korrekt. Vi gennemgår faktisk regnskabet så grundigt at når vi underskriver en erklæring på revision giver vi 95% sikkerhed for at det er korrekt. En del af arbejdet i en revision består også i at dokumentere og kvalitetssikre vores arbejde. Vi vælger at bruge det professionelle kvalitetsstyringssystem revimentor til denne del af opgaven.

Som reglerne er i dag skal regnskabet revideres hvis din virksomhed er et holdingselskab. Hvis dit ApS eller et A/S i to år i træk opfylder minimum to af disse krav kan man også fravælge revisionen:
  • omsætning på under 8 mio. kr.
  • balancesum på 4 mio kr. (balancesum betyder dine aktiver i alt)
  • 12 fuldtidsansatte i løbet af året

Det betyder at rigtig mange af vores kunder vil kunne fravælge revision og i stedet få foretaget et review. Hvis ingen anden skal se dit regnskab kan det også være en rigtig god idé og en måde at spare lidt penge på. Men hvis dit regnskab skal videre til leverandører eller til banken så anbefaler vi at du får dit regnskab revideret.

 

 
Beregn din revisor omkostning - lige nu Online!
Måske er der penge at spare...
 

Review er den næste form for sikkerhed vi kan give på et regnskab. Den minder meget om revisionen, vi afstemmer og dokumenter selvfølgelig dit regnskab. Men vi foretager ikke helt så mange stikprøver og bruger ikke helt så meget tid på værdiansættelser eller på dokumentering i vores kvalitetsstyringssystem. Når vi afgiver en reviewerklæring betyder det at med 65% sikkerhed er regnskabet korrekt.

De som skal vælge en reviewerklæring er mindre selskaber der ikke skal bruge deres regnskab til andet end at videregive det til myndighederne. Derudover vil en række enkeltmandsvirksomheder, der har brug for at give deres regnskab videre til leverandører og banker kunne vælge denne form for sikkerhed i regnskabet.

Assistance betyder at vi ikke giver nogen form for sikkerhed på det regnskab vi har underskrevet, men at vi blot har opstillet det. Det lyder måske lidt mærkeligt, men egentlig er det ret smart. For vi sørger selvfølgelig for at tingene stemmer som de skal. Men vi bruger ikke tid på at værdiansætte eller gennemgå vores kvalitetsstyringssystem. Det betyder at der er penge at spare for dig. Men det betyder også at du selv indestår for regnskabet.

Egentlig kan rigtig mange enkeltmandsvirksomheder med fordel vælge kun at få en assistanceerklæring på deres regnskab. For når regnskabet blot er noget man selv skal bruge og SKAT en dag måske vil se, så er der ingen grund til at betale ekstra for, at vi giver en højere grad af sikkerhed, og bare rolig regnskabet er stadig korrekt.

Er du forvirret, det er vel forståeligt, men ring og tag en snak med os om hvad der er bedst for din virksomhed.
Tak for din henvendelse
Du vil snarest modtage en mail med din estimerede årlige revisorudgift.